Tut’s Franskbrød

Ingredienser

  • 25g gær
  • 15g sukker
  • 20g salt
  • 30g olie (smagsneutral)
  • 700g hvedemel
  • 5 dl vand

Tid og temperatur

Bag først brødet i 250° varm ovn i 10 minutter.

Herefter skru ned på 200° og bag brødet i yderligere 20 minutter.

Sådan gør du

Kom gær, sukker, salt, olie og vand i en røreskål.

Rør det sammen på en røremaskine eller ved håndkraft.

Tilsæt melet lidt efter lidt undervejs, indtil dejen er blevet smidig og glat.

Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve i 30 minutter.

Hæld dejen ud på et bord drysset med mel. Form nu dejen indover sig selv: Gør det i alt fem gange, indtil brødet er stramt.

Klem dejen sammen ved samlingen.

Læg brødet med samlingen opad. Sæt nu brødet til hævning i 30 minutter.

Sæt dit bagestål i ovnen og tænd ovnen på 250 grader varmluft.

Lad bagestålet varme op med ovnen.

Tag en spids kniv og skær et 2-3 centimeter dybt snit ind i brødet på den lange led. Lav eventuelt også nogle mindre små snit.

Drys mel ovenpå brødet,

Sæt brødet ind i den opvarmede ovn.

Bag først brødet i 10 minutter.

Skru herefter ned på 200 grader varmluft og brødet i yderligere 20 minutter.

Tag herefter det færdigbagte brød ud af ovnen og lad det afkøle.

Similar Posts