Chokoladekage

Ingredienser

4 æg
260 g sukker
1 dl kogende vand
300 g mørk chokolade 85 % (jo bedre kvalitet jo bedre chokoladekage!)
200 g usaltet smør

Drys evt. din chokoladekage med lidt kakao, inden den serveres.

Opbevar altid din chokoladekage i køleskabet. Kagen er bedst dagen efter, når den har sat sig,

Tid og temperatur

Ca. 50 min. ved 160° varm ovn.

Sådan gør du:

Pisk æggene med 1/3 af sukkeret, til mængden er firedoblet
(det tager ca. 10 minutter med en elpisker).

Kog vandet og resten af sukkeret til en tyk sukkerlage.
Hak chokoladen groft, og kom den og smørret i sukkerlagen.
Rør, til det opløst, og tag det fra varmen.
Det er vigtigt, at sukkerlagen er meget tyk, og at smør og chokolade er helt rørt ud i sukkerlagen (dette forgår også på blusset).

Vend chokolademassen forsigtigt i æggemassen.
Vend lidt i ad gangen og yderst nænsomt.

Fordel chokoladekage dejen i en rund eller firkantet form på 20 cm med en 5 cm høj kant, foret med bagepapir.
Sæt formen i et dybt, ovnfast fad fyldt med vand
(det er vigtigt, at vandet går helt op til kanten af formen med dejen).

Bag chokoladekagen i vandbadet i 50 minutter i en 160° varm ovn.
Når den har fået de 50 minutter, så stik i den med en strikkepind, og hænger der meget i, så giv den 10 minutter mere.
Køl kagen af i formen, inden den vendes ud.

Similar Posts