Pizza med forskelligt fyld

Brug 1 stor bradepande

Ingredienser

Dej:

  • 37g gær
  • 2 ½ dl lunken vand
  • ¼ dl olie
  • 1 ½ tsk. salt
  • ca. 500g hvedemel

Oksekød:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor dåse tomatpuré 140 g
  • salt, peber
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. tabascosauce

Forslag til fyld

  • 1 pakke cocktailpølser
  • 200g skinkestrimler
  • 1 dåse ananas i tern
  • 250g mozzarella ost

Tilbehør

Salat og rødvin

Sådan gør du

Kom lunkent vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt olie, salt og mel lidt efter lidt. Ælt dejen sammen og lad den hæve et lunt sted i 45 min.

Hak løget fint og pres hvidløget. Svits begge dele i fedtstoffet. Kom kødet i gryden og svits det til det er brunt. Kom tomatpuré og krydderier i. Lad det køle lidt af.

Rul dejen ud og læg den i en bradepande med bagepapir. Kom derefter oksekødet på. Læg pynt på efter smag og behag.

Pizzaen bages midt i ovnen ved 200° i ca. 30-35 min.

Similar Posts